Virksomheden stod over for en betydelig omstrukturering, hvor styringen skiftede fra at være baseret på kommunale principper til en mere klassisk virksomhedsstyring. "Vi gik fra bare at få tingene til at fungere til at skulle tænke strategisk på lang sigt," forklarer direktøren. ”Det skift krævede ikke kun organisatoriske forandringer, men også en ny tilgang til ledelse og samarbejde.”
En del af omstruktureringen medførte en reduktion i ledergruppen. ”Det blev klart for os i processen, at nogle af de personer, som sad på ledelsesposterne, ikke kunne udfylde de roller, som organisationen nu havde brug for,” fortæller han. ”Vi havde brug for at skabe klarhed og effektivitet i hele organisationen, og derfor startede vi med ledergruppen.”
Den nye ledergruppe mødtes regelmæssigt til intensive halvdagsmøder, hvor fokus lå på at identificere og adressere de strategiske udfordringer, som virksomheden stod over for. I løbet af processen lykkedes det gruppen at sikre implementeringen af nye ledelsesstrukturer og integrationen af tidligere kommunale områder.
”Vi havde ikke kun brug for en til at facilitere møder, men også til at udfordre vores måder at tænke på og sikre, at vores beslutninger var velovervejede og strategiske,” fortæller han.
”Det var vigtigt, at vi kunne se ud over det åbenlyse og identificere skjulte udfordringer, og her havde vi brug for en, der havde et andet blik på organisationen og os som individer. En som kunne stille de svære spørgsmål."
"Det var ofte i de øjeblikke, vi indså, at vi var nødt til at handle anderledes for at opnå vores mål."
Samarbejdet har strukket sig over knap et årti, og det har sikret en langsigtet værditilførsel på både strategisk, organisatorisk og kulturelt niveau. ”Når vi ser tilbage, er det tydeligt, at den dybe indsigt, kontinuiteten og den gensidige læring undervejs i høj grad har været medvirkende til, at gøre den rette forskel".
”Et af de øjeblikke, der især har været med til at forme organisationen, som den er i dag, var, da vi blev udfordret på vores organisationsstruktur,” fortæller han. ”Vi syntes ellers, at den var velstruktureret og logisk, men Lars’ perspektiv, som kom fra medarbejdernes synsvinkel, fik os til at se det i et nyt lys."
"For ham handler det ikke kun om, hvordan noget ser ud på papir, men især om, hvordan organisationsstrukturen skal afspejle den virkelighed, vi ønsker at skabe.”
En vigtig læring fra processen var at tage sig tid til refleksion, direkte kommunikation og handling på de rette tidspunkter. "Vi lærte, hvordan ledelse handler om mere end bare at drifte," siger han.
"Det handler om at se hele billedet og kunne handle på både kortsigtede og langsigtede mål."
Samarbejde har været medvirkende til at styrke og udvikle ledelsen, men det har også bidraget til at skabe et arbejdsmiljø med værdier og fælles vision. ”Med fokus på klare mål og en åben dialog har vi fået en dybere forståelse af, hvordan ledelse kan styrke og drive virksomheden fremad,” afslutter han.
Læs næste case her: "At tilpasse arbejdslivet til livet"
Det skift krævede ikke kun organisatoriske forandringer, men også en ny tilgang til ledelse og samarbejde.
CASE 2 l AT STYRKE LEDELSEN UNDER OMSTRUKTURERING l OFFENTLIG VIRKSOMHED
BOSSADVISOR SAMARBEJDE
PERIODE: 2016 -
OMFANG: Aftaler der løbende planlægges 6-12 måneder frem.
-
Individuel coaching: Direktør
-
Teamcoaching og sparring: Ledergruppe.
-
Mentoring: Ledende medarbejdere.
-
Workshops: Bl.a. med hele personalet (35 mennesker).
-
Organisering og facilitering af møder, drøftelser, workshops og internatworkshops for udvikling af team, værdier, mål og strategier.
VÆRDIFULDE TAKE AWAYS
-
"Jeg kan handle rettidigt takket være vores strategiske arbejde og klare målsætninger."
-
"Den konstruktive og direkte kommunikation vi har lært ledergruppen."
-
"Den professionelle og personlige udvikling fra operative til strategiske ledere."
